Sporet i nord – dag 7
Om kvægmyg
1517. Idyllisk blogværksted i Telemarken
Ved brinken af elvens sorte strøm;
Vandet i bevægelse, flyder bredt
Forbi stier ned gennem blåbærbuske,
Under skovfyr gennem høje bregner.
Jeg sætter mig ved lejrens bænk,
Ah, et bord, og åbner notesbogen,
Afpropper pennen en tidlig morgen,
Arbejdstid, flodbrus og fuglefløjt.
1518. Men ikke i dag, slet ikke her;
Jeg er kun ét blandt utallige dyr
Gennem umindelige tider og epoker
Drevet halvt til vanvid af kvægmyg:
Miniature sataner, 2-4 millimeter store,
Stor slægt af myg, overalt i nord,
Over totusind arter i kendes,
Kaldet knot på dansk og norsk,
Kognat til det engelske gnat.
1519. Keats har skrevet om gnats:
Et sanseligt, sublimeret naturdigt,
Der væltede mig omkuld som ung,
To Autumn, perfektioneret romantik;
Et klagende sørgekor af gnats,
Skrev mit forbillede, død af TB,
Også et ideal i morbide stunder.
Men her er noget virkelig galt
Med ungdommen og med biologien,
Og digtets fakta, master Keats,
For heroppe er knoterne psyko;
Med ansigt og øjenlåg opsvulmet
Tager jeg ydmygt myggehatten af
For mine hærdede norske kolleger;
Og de svenske og skotske med;
Beslutter, at jeg er helt færdig
Med naturidyl og romantikken.
I erindring om John Keats (1795-1821).