Skjaller
2124. Planter kommer alle vegne,
Snuser rundt og ned i sproget,
Ekskaverer og giver næring
Til skud, mål og sociolekter,
Holder sammen på vokabulariet,
Ord og mening, der gror og lever
Overalt i nationalherbariet.
2125. Som nu til eksempel forleden
På tur i ålandskab på Stevns:
En særlig kending for mange,
Gul læbeblomst i fugtig jord:
Liden skjaller; bare den lyd:
S og k og j; smagen af norrønt,
Et vitalt og olddansk ord.
2126. Overlevet og nedarvet i nydansk
Et ældgammelt adjektiv skall,
I formen skald, af verbum skalde
I betydning larme, give genlyd
Derfor også i meningen gjalder,
Der er sprognært op af skjalder:
Lyden af frø i vos tørre skaller.
2127. Ve vokser over hele landet
Følger folkets kommen og gåen
Landet rundt i flere dialekter,
Spor i menneskers og vos egen
Samvirkende sproglige formåen,
Hvor ve har dannet danske ord,
Eksempelvis skjalder og gjaller.
2128. Ve er også skjoller eller schialder,
Skråd, skraade, skralle og skratte,
Eller denne helt danske kombo
Af konsonanter samlet i skrangle,
Skønt onomatopoetisk forbundet
Af umiskendeligt danske fonemer
I disse navne skrassel og rassel.
2129. Vos rødder suger saft og mineraler
Fra markers græs, korn og cerealer,
Derfor af nogen kaldet en parasit;
Men betænk vos plads og evner
Som skaber af nationalsymbolik
I blomsterenge, flor og overdrev,
Som vogter af dansk sproghistorik.
Last Updated on 2 måneder ago by Jacob Gammelgaard