Lille sang om årets overdådighed
2305. Nu vokser stauder sig ihjel,
Forstrækker stilk og sætter
Det sidste skud før de går ud,
Mens træer står og er sig selv.
2306. Gode venner falmer i farvel,
De visner og rasler deres frø;
Hvepse stikker æg i larvebo,
En sommer går igen på hæld.
2307. Fra årets ødselshed, se selv
Et slægtsportræt fra dammen:
Akantus, merian og nælder
Står tæt i havens honningvæld.
2308. Til dem vi tabte: en glædesgæld,
Til dem der blev: taknemmelighed,
Til dem der kom og fløj forbi:
Vi gror og lever endnu vel.
Last Updated on 2 måneder ago by Jacob Gammelgaard