Pæreskud – 2. iteration
2031. Lyset er en lethed indvendig,
Smæk af sukker, stød af fotovolt;
Ieg kenner alle mine vækster,
Hormoner stiger, vener klukker
Auxiner, ah, med cytokiner;
Frugtskud dannes, spændes op.
2032. Knopper snæres i metamorfose
Ieg indfatter dem i grønne bånd
Værner dem mod frost og råd;
Mærker mine farvers diagram
Fra den ru vækstkemi i rosa
Til glat og lysåben hvid.
2033. Jordbunden grøder og kribler,
Ieg følger enzymer og væde
Sprække op i mine vener
Fra mine rødder, i hver spids
Forbundne ud i alle limber
Indtil bristeklar, ieg slipper.
2034. Ieg er en flerhed af mig selv,
Hver en blomst, der sættes fri,
Mit offer til de levende ting;
Det sitrer i korpus hver gang
En bladkant krænges og gribes,
Og ieg genskabes i overflod.
Nyt i Index Titusind:
Hormon ◦ 2031, Metamorfose ◦ 2032, Enzym ◦ 2033, Overflod ◦ 2034.
Se også: Pæreskud, Tilstandsrapport over værkets brug af metaforer, antropomorfismer og andre banaliteter fra det poetiske feltarbejde, vers 1175.
