2118. I bruserummets vindueskarm En bille brun og sort i hvidt: Jeg rækker efter min mobil, Og mit håndklæde, en famlen, Ta’r fotos, drypper, grubler, Uvant biotop for mig her På 2. sal på Côte d’Azur.
2119. Jeg viser billedet frem Til mit barnebarn: et stød, En elektrisk impuls som Revulsion, sekundsnart, Umiddelbart; en eruption Af ækelhed, But look, Siger jeg, the ladybird.
2120. Hun lettes, ser nærmere, Ah, siger hun, a ladybird, Og nikker tilfreds tilbage, En mariehøne, det er godt; Giftigt, stinkende rovdyr, Og alt det jeg ikke siger; Verden er kærlig igen.
2121. Poetisk P.S. Jeg har senere fundet ud af, at denne bille er en fugleredeklanner (Anthrenus pimpinellae), medlem af en stor slægt af de såkaldte tæppe- biller. Men pointen er jo ikke den nøjagtige identifikation; men hvad man tror, noget er. Jeg vildledte altså ikke bevidst mit barnebarn, fortalte hende blot, hvad jeg selv troede, jeg så.
Nyt i Index titusind: Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020, Fugleredeklanner ◦ 2021.
Nyt i Index titusind: Biotop ◦ 2018, Ækelhed ◦ 2019, Mariehøne ◦ 2020.
