Begyndelser – tulipaner

Begyndelser – tulipaner

2944.  Begyndelser ses som bekendt bedst 
            i bakspejlet,
       Når en indsigt opstår først som erindrings-
            emblem,
       Siden udfoldet og trængt frem og læsbar
            ordfanget,
       Men derefter sander vejene af hvilken til i 
            forglemmelse,
       Med undtagelse af nogle få lykkelige
            nøglehændelser,
       Der netop i tilbageblik træder op, får
            fæste
       I hverdagens sæbeglatte og hensynsløse
            glemsomhed.

2945.  Som nu den dag for ti år siden 
            på vandring
       Med min søn på Bornholm, nordkystens
            fristi
       En novemberdag i silende regn og opblødt
            jord,
       Med våde skovdufte og grå havdis
            i luften,
       På visit mellem træstammer med
            stigende
       Fornemmelse af brist, eller i hvert fald
            utilstrækkelighed
       Som menneske langt ude på en livsbane
            uden kendskab
       Til eller med blot ordinær eller atrofieret
            evne
       Til at skelne træer, f.eks. en røn fra 
            en løn,
       Og derved tager for givet deres accept af
            min eksistens,
       Men ikke min anerkendelse
            Af deres.

2946.  Jo længere jeg går, jo mere
            påtrængede
       Næringsstoffer og tanker fordeles ud
            i ben
       Tæer, arme og ind og ud af
            lunger
       Og forplantes organisk ind gennem 
            ryghvirvler,
       Desto mere insisterende erindrer jeg
            en vision, 
       I hvert fald noget større end blot en
            idé
       af en hollandsk biolog, hvis navn
            for altid
       (glemt men) i taknemmelig erindring;
            som følger:
       Mennesker tror de er den mest succesfulde
            art
       nogensinde, men det er udelukkende 
            fordi
       vi ikke har formået at indgå i
            (reel)
       meningsfuld dialog med tulipaner,
            endnu.

2947.  Som nu den novembertunge, regnvåde
            dag
       På bornholms nordlige kyststi, hvor
            eksistens,
       Ikke blot for os, men også for 
            dem,
       Tog form af de mange træskikkelser, der
            lydløst
       Faldt i trit bag os og bøjede sig frem,
            fordi
       Træer altid agerer bag om ryggen 
            på os,
       Mens vi faldt i snak om teknovold og
            tulipaner,
       og aldrig siden har sluppet ideen om
            at retfærdighed
       Også kunne, egentlig burde, være
            for dem.	

Nyt i Index Titusind:
Sæbeglat ◦ 2944, Skovduft ◦ 2945, Lunger ◦ 2946, Tulipan ◦ 2946, Teknovold ◦ 2947.