2371. Et panisk skræp
En sort streg
Grå dun svæver
Som røg i luften;
2372. Et styrt gennem busken
Gennem lamelstakittet
Rammer husets hjørnestolpe
Smadrer sig fordærvet;
2373. Falder til jorden
Med en syg lyd
Af lemlæstelse,
Hyperventilerende;
2374. Konfus, frosset til stedet
Med dun som brok
Ud mellem fjerene
Efter tamkattens klo;
2375. Nærdød situation
Solsort i chok.
2376. Huskatte og de herreløse
Strejfer frit omkring
Cirka halvanden million
Bare her til lands;
2377. Her er to millioner
Solsortepar ynglende,
Et nådesløst rovdyr
For hver to individer;
2378. Jættestore
Lurende lystmordere
Fodret med færdigretter,
Sadistisk tilbøjelige;
2379. Angst og psykose
I solsorteland.
Nyt i Index Titusind:
Skræp ◦ 2371, Styrt ◦ 2372, Lemlæstelse ◦ 2373, Tamkat ◦ 2374, Nærdød ◦ 2375, Strejfe ◦ 2376, Rovdyr ◦ 2377, Lystmorder ◦ 2378, Angst ◦ 2379.
Last Updated on 2 uger ago by Jacob Gammelgaard
