Lov om spor
De danske naturlove (5)
I
1779. Ve kan jo se hvordan spor består af molekylefrekvenser og diffusionsrater;
1780. Hvordan ethvert spor opstår og fortabes indenfor bestemte kromatiske skalaer;
1781. Hvordan spor i vand kendes på deres effervescens målt i tætheden og spredningsevnen i luftboblerne.
1782. Ve kan jo se hvordan vingespor og fjerstiling bestemmer sporsætning og hvirvler af luftmolekuler.
1783. Ve kan jo se hvordan natsværmere trækker spor af luminescens ved svag lumeneffekt.
1784. Ve kan jo se hvordan geomagnetisme og klodeformer trækker atmosfæriske spor, der omsættes til spineffekt af atompar i trækfugles øjne;
1785. Hvordan kloden opfattes kvantemekanisk i strålende spor og koncentriske bølger af geomagnetisk intensitet;
1786. Ve kan jo se hvordan jordskorpen og jordens magmabevægelser sætter spor af udladning som varme og agitation af mineraler;
1787. Hvordan landet bøjes under lys og tyngdekraft.
1788. Ve kan jo se hvordan dufte er omsat farveintensitet og kromatiske gradienter, der opfattes i en stadig ekspanderende biotisk sanseevne over geologisk tid.
1789. Ve kan se jo se hvordan molekyler klistrer sig til fluers fødder, hvordan sporet hænger ved grævlingens labber og hvordan luftpartikler trækker illuminerede striber fra tranens vingespidser og de lysende flak fra natsværmerens vingekanter.
1790. Ve kan jo se hvordan spor lejres på spor mens vind og vand blander dem, fører dem bort og visker dem ud i gradvis fortynding og uigenkaldelig fortabelse;
1791. Hvordan luftrum bliver så mættet af spor, at kun ekkopejling og organer til registrering af luftmolekylers passage kan skelne faste objekter;
1792. Hvordan mønstre, der består af luftgradienter i tiltagende og aftagende fortætning, opfanges som andre væseners spor formet i flere dimensioner.
1793. Ve kan jo se at alle levende væsener bevæger og orienterer sig i land- vand- og luftformer med sanser tilpasset i uendelig variation til omgivelsernes kvalia;
1794. Hvordan alle væsener spontant opfanger farvespredning, det omgivende medies kemiske sammensætning, molekylebevægelser og atomare signaturer.
1795. Ve kan jo høre at lyden af alle levende væsners samlede bevidsthedsdannende og indbyrdes forbundne, multiplicerende, fortættede sporfrembringende og umweltsudfyldende sanselige eksistens – er stilhed.
II
1796. Ve bekræfter derfor alle levende væseners ret og evne til sætte, skabe og sanse sine og andres spor;
1797. At spor og sporsans nedarves genetisk og udfoldes i biossfæren som et konstituerende led af arternes opståen og forbigåen;
1798. At spor i vand- luft- og landform er en fællesbiotisk kulturskabende identitet frembragt af alle livskredse (arter);
1799. At spor, deres afsætning og gendannelse, er en konstituerende del af den almene overdådighed.
1800. Ve bestemmer derfor, at spor i enhver form er en del af den fællesbiotiske verdensarv, der genskabes kontinuerligt af enhver livskreds og dens organismer til enhver tid og ud i alle slægtsled.
Nyt i Index Titusind:
Spor 1779; Kromatisk skala ◦ 1780; Luftbobler ◦ 1781; Luftmolekule ◦ 1982; Lumeneffekt ◦ 1983; Atmosfære ◦ 1984; Magnetspor ◦ 1785; Magma ◦ 1786; Magnetisme ◦ 1787; Sanseevne ◦ 1788; Grævling ◦ 1789; Fortynding ◦ 1790; Ekkopejling ◦ 1791; Fortætning ◦ 1792; Kvalia ◦ 1793; Kemisk sammensætning ◦ 1794; Stilhed ◦ 1795; Evne ◦ 1796; Biossfæren ◦ 1797; Identitet ◦ 1798; Almene overdådighed ◦ 1799; Fællesbiotisk verdensarv ◦ 1800.
Last Updated on 3 måneder ago by Jacob Gammelgaard