En sporhund efter mangfoldighed
2711. Skal du ud i buskadset og rode?
Er du hund efter mangfoldighed?
Fint nok, brug den holmske metode.
2712. Søger du den digteriske kode
Til naturens sanselige skønhed,
Må du ud i buskadset og rode.
2713. Vil du være en af de rigtig gode
Fortolkere af billens beskaffenhed
Nemt nok, brug den holmske metode.
2714. Vil du skrive insekternes ode
Tilegnet fluer i taknemmelighed,
Må du ud i buskadset og rode.
2715. Sporer du bladlus, en ny nematode?
Brænder du for videnskabelighed?
Let nok, brug den holmske metode.
2716. Vil du være en elitekustode
I faunaens fede ustyrlighed?
Skal du ud i buskadset og rode?
Fint nok, brug den holmske metode.
Nyt i Index Titusind:
Hund ◦ 2711, Buskads ◦ 2712, Billens beskaffenhed ◦ 2713, Skrift ◦ 2714, Nematode ◦ 2515, Elitekustode ◦ 2716.
Se også til eksempel: Den holmske metode og Agurkeedderkop.
Last Updated on 3 måneder ago by Jacob Gammelgaard

