Skorpionflue (2)
2196. Så mødes vi igen i år
Ude i en hindbærbusk:
Skorpionfluen, hin skønne,
Spankulerer på et blad.
2197. Fornem kåbe med gul krave
Højt op om hals og nakke,
Den prægtige hovedskalle
Og næbbet! Dette flueregalie.
2198. Vingerne indfattet glas og sort,
Svunget over kropssegmenter
Changerende i rødbrune led
Ud i opsvunget halespids.
2199. Hun mærker, at nogen glor;
Trip, trap, triple flytter hun
Til et naboblad; afstand,
Please, insekt celebrity.
2200. Så vender hun sig om,
Ser ind i eller gennem mig
Med øjne, fimrehår, følehorn
Og organer, jeg ikke kender.
2201. Jeg tænker vi har øjenkontakt,
At jeg får en hurtig op og ned,
Mens jeg beundrer brystets
Plader, mønstre og farvespil.
2202. Intelligens forstås af visse,
Som det mennesker gør,
Men jeg ved, at animagens,
Det er hvad skorpionfluen er.
Se: Skorpionflue; Animagens
Last Updated on 3 uger ago by Jacob Gammelgaard



