Trætopvandring
Storbybotanik 8
I.
Henderson Waves
1955. Fire gangbroer opsat
Mellem tre grønne øer
Til trætopvandring:
Den første på sporet,
Henderson Waves,
Et selvbevidst design
Omhu i materialer;
Denne højbro, svunget
Over træer i fri dressur;
Ikke bare dekorativ, næh,
Mentalt regenerativ
I sit udtryk og topografi;
Mere end bare arkitektur,
Den bro har ideologi
Som en hængende park
Og pilgrimsvandring
Op og ud i biofili.
1956. Op gennem junglen
Til Mount Faber ad stier,
Langs tilrettede hække,
Prydtræer sat i bede,
Kantet af hvide sten;
Vibrerende cikader,
Enorme træer og blade
I haveanlæg plejet
Af byens oppasserklasse
Sovende på bare fliser
Nøgne fødder, en sko
Aftaget til hovedstøtte
En makker klemt ind
På en havebænk stritter
Med arme og ben
Som haveredskaber.
Tjenende træer, buske,
Pergoaler i skygge anlagt
Som wellness arkader;
Ieg er her, siger træet,
For at kysse din fod.
II
Forest Walk, Canopy Walk og Alexandra Arch
Min vandring langs Southern Ridges gangbroer blev afbrudt, idet Forest Walk var lukket og jeg kom på afveje. Med udsigt til at vende tilbage i 2026 forventer jeg at kunne gøre sporet og teksten færdig til den tid.
Last Updated on 4 måneder ago by Jacob Gammelgaard


