Fjortenplettet mariehøne imago
Årets småtider, nr. tretten
2040. Fra hoveddør til skraldespand
og tilbage igen,
En gren børster skulder; jeg stopper
af vane, af træning
Stikker helst hovedet i alle buske,
skal lige se,
Og ja! En lille crème-farvet boble
straks genkendelig
En fjortenplettet mariehøne, i live,
første gang:
Rødbrunt skinnende, hvælvet skjold,
macchiato pletter
I en lille hvidtjørn, der gav mig
langhornsmøl i fjor.
2041. I den første morgen vågner jeg
sf en drøm
Om et digt om mariehønen;
gode linjer,
Opstillet som kvadrat i luften
i mørke;
Husker kun billens styrke,
hendes anima,
Mens daggryet vokser udenfor,
tager form
Og jeg svinder tilbage i søvn;
glemt, kun dette
En fjortenplettet mariehøne er nok
en årstid værd.
Nyt i Index Titusind:
Småtid ◦ 2040, Fjortenplettet mariehøne ◦ 2040, Drøm ◦ 2041.
Se også: Fefølehorn
Last Updated on 4 dage by Jacob Gammelgaard